Klubben afholder 2 træf om året, nemlig Forårstræf i weekenden imellem uge 19 og 20 og Efterårstræf i weekenden imellem uge 37 og 38. Det er bestyrelsen, som står for de 2 træf. Derudover afholder vores medlemmer selv en del arrangementer, noget som vi støtter på det varmeste, og det er medlemmerne gode til. I de seneste år har der været mere end 20 forskellige arrangementer om året, som vores medlemmer kunne deltage i. Det spænder fra ture på Sjælland, Fyn, Jylland, samt ture til udlandet, her bl.a. tur til Slovenien for at se Adria fabrikken.
Klubben har en Igroups, som er vores interne hjemmeside, hvor man skal være medlem for at komme ind, og her lægges alle træf og arrangementer på, så det er muligt at melde sig til. Endvidere er det et sted hvor medlemmerne kan kommunikere indbyrdes.
Der bliver lavet 3 medlemsblade (Adriavisen) om året, hvor vi gerne ser at medlemmerne bidrager med indlæg fra ture eller andre relevante emner.
I Adriavisen kommer alle træf og arrangementer også, og hvis man ikke har mulighed for at være på igroups, er der mulighed for at melde sig til turene her.
Har du en Adria (ellers køb en) og meld dig ind i Adria Club Danmark, så har du også mulighed for at deltage i et af de mange træf/arrangementer, hvor du er velkommen i Danmarks største og hyggeligste vognmærkeklub: Adria Club Danmark.
Klubbens årlige kontingent er kr. 125,00, og her vil man ved indmeldelse modtage det seneste medlemsblad, vedtægter, og vores flagsang m.m.
Vi har ganske få regler, som vi beder medlemmerne overholde som:
- Der må ikke ryges, når vi opholder os i telte, samt andre opholdsrum til træf/arrangementer
- Der må ikke være hunde til stede, når vi opholder os i telte eller andre opholdsrum til træf/arrangementer, ellers er de meget velkommen.
- Man skal huske at afmelde sig til tur arrangøren, hvis man bliver forhindret i at deltage i et træf/arrangementer, som man har tilmeldt sig til.
- Man skal føre et sobert sprog, både når vi er sammen, og når der skrives på igroups.
Adria Club Danmark har til formål at samle ejere af Adria campingvogne og Adria autocampere, samt arrangere ture og træf for samarbejde og kontakt med eventuelle Adria klubber i udlandet.
Klubben er selvstændig og uafhængig og styres efter egne vedtægter og bestemmelser.