466 Hanstholm Camping 2019

Start tidspunkt: 24-06-2019 14:00

Slut tidspunkt: 27-06-2019 12:00

 

National Park Thy midt + lækre buffeter 

Mandag:         Ankomst fra kl. 14.00 

Indtil kl. 18:00 er dagen til fri afbenyttelse

Kl. 18.30          Velkomst ved Bent & Iben (Restaurant Terrassen)

Herefter aftensmad.

Tirsdag:

Kl. 18.00 – 20.00 Vesterhavsbuffet (Restaurant Terrassen)

Hanstholm er storleverandør af friske fisk og skaldyr til hele Europa, og det skal I selvfølgelig nyde godt af. Restaurant Terrassens kendte fiskebuffet byder på et hav af smagsoplevelser. Vi får friskfangede fisk, dampede fisk på grøntsagsbund, røgede fisk, fisk i forskellige variationer og søkogte kutterrejer. Menuen afhænger af dagens fangster. Hertil forskellige salater, pommes frites, brød, smør, dip og dressinger.

 

Onsdag:

Kl. 09.30 – 14.30:

Guidet tur til Nationalpark Thy Midt (mødested Børnehuset)

Guide: Egon Jessen Nielsen, Nationalpark Thy.

Vi mødes i Børnehuset på Hanstholm Camping, hvor Egon holder ½ times oplæg om Nationalpark Thy. Derefter kører vi af sted i egne biler, og mens vi kører, fortæller Egon om, hvad det er, vi ser undervejs. Det sker via bilradioen. På grund af sendefrekvensens rækkevidde kan vi være maksimalt 12 biler, så vi skal være 4 personer i hver bil.

Turen går til Nationalpark Thy Midt og på særlige steder står vi ud af bilerne og går ind nationalparken, hvor Egon fortæller og svarer på spørgsmål. Vi kommer bl.a. til Bøgsted Rende, der i et amerikansk rejsemagasin er udnævnt som ”the unknown wonder of Thy”.

Bemærk: Turen varer omkring 5 timer. Medbring godt humør, madpakke, drikkelse, eventuelt en kande kaffe samt praktisk vind- og vandtæt tøj og fodtøj.

Af hensyn til guidens sendefrekvens kan vi være maksimalt 12 biler, dette for at sikre, at den sidste bil i rækken også får udbytte af turen.

 

Kl. 18.00 – 20.00: Lejrchefens Grillbuffet (NB: Grillen slukker kl. 19.00)

Så er der kød, kød og atter kød på grillen. Prøv ”Bents Gode Ben”og ”Hanstholmer-Hakkedrenge”. Vi griller også kylling og pølser. Hertil brød, to slags kartofler og salatbar. Spis til du revner – eller til du skammer dig!

Torsdag:

Kl. 08.30 – 10.00: Byens bedste brunch

Stå op til en lækker søndagsbrunch i Restaurant Terrassen. Vi serverer lejrchefens friskbagte rundstykker, pålæg, ost, marmelade, scrambled eggs med pølser og bacon, yoghurt pandekager med sirup, minibasser, frugt,  kaffe, te og juice.

Kl. 12.00: Tjek ud og tak for denne gang

 

Bemærk:

Vi kører i egne biler på udflugterne. Arrangér eventuelt fælleskørsel med naboen.

Pris: Camping vogn med 2 personer = 1.790 kr.

Pris: Camping vogn med 1 personer = 895 kr.

Prisen inkluderer overnatning og strøm i egen campingvogn, guidede udflugt, 2 stk. morgenbrød pr. person (tirsdag + onsdag), let velkomstaftensmad, Vesterhavsbuffet, Lejrchefens Grillbuffet og byens bedste brunch m.m. ifølge programmet.

Frokost er ikke inkluderet. Drikkevarer skal købes i restauranten.

Forbehold for trykfejl samt pris- og programændringer

Betaling til klubbens konto senest den. 01-05-2019. Jeg skriver ud med oplysninger om konto nr. til de deltagende.

Sted: Hanstholm Camping,

Oprettet af: 0027 Lone & Preben Stenberg Eriksen

Tilmeldingsfrist: 01-03-2019 00:00

Max tilmeldinger: 50..