Start tidspunkt: 26-06-2014 14:00
Slut tidspunkt: 29-06-2014 11:30
Rettet dato: 24-01-2014
Beskrivelse: Fiskeauktion, Vindmølletestcenter, Bunkermuseum, Rav & lækre buffeter
Torsdag:
Ankomst fra kl. 14.00
Kl. 18.30: Velkomst ved lejrchef Bent Thodsen
Vi serverer et let aftensmåltid i Restaurant Terrassen.
Fredag:
Kl. 06.30: Afgang til Hanstholm Fiskeriauktion
Hanstholm Havn er Nordeuropas største konsumfiskerihavn. Her handles alt fra hummer og haj til kuller og sej. Prøv om du kan følge med, når auktionarius og fiskeopkøberne går i aktion.
Guide: Hanstholm Camping
Kl. 10.00: Afgang til Vindmølletestcenter Østerild
Danmarks Nationale Testcenter for Store Vindmøller har til formål at sikre Danmarks førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi, og centeret skal teste vindmøller med en højde på helt op til 250 meter. Almindelige vindmøller er til sammenligning 110 meter. Der er plads til i alt 7 vindmøller på testcenteret. Ved årsskiftet blev verdens største og mest kraftfulde vindmølle transporteret til centeret, V164 hedder kæmpen, der vil kunne producere strøm til 7.500 danske husstande. Den 8 MW store offshoremølle har et 140 meter højt tårn, der vejer næsten 1.000 tons, og vingerne er 80 meter lange. Totalvægten på mølle plus fundament er på i alt 5.700 tons. Påklædning i forhold til vejret er påkrævet. Benene skal kunne holde til tre-fire kilometers gang på grus. Bagefter kan du selv køre videre og besøge Thy-Lejren, der kun ligger to kilometer fra testcenteret. Alle kan frit besøge lejren, der har eget værtshus, Svampen og en fin lille købmandsbutik med mange økologiske og alternative varer.
Guide: Driftsleder Bjarne Sønderskov, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vindenergi
Kl. 18.00 – 20.00 Vesterhavsbuffet
Hanstholm er storleverandør af friske fisk og skaldyr til hele Europa, og det skal I selvfølgelig nyde godt af. Restaurant Terrassens dejlige fiskebuffet byder på et hav af smagsoplevelser. Menuen afhænger i høj grad af dagens fangster. Spis, hvad du kan af friske og røgede fisk og skaldyr. Hertil brød, to slags kartofler og salatbar. Slut af med en kop kaffe eller te.
Lørdag:
Kl. 14.00: Afgang til Museumscenter Hanstholm
Under 2. verdenskrig opførtes Nordeuropas stærkeste fæstning i Hanstholm som led i Hitlers Atlantvold. Gå gennem fortiden, oplev kæmpekanonerne, der kunne skyde halvvejs til Norge, og se fuldt møblerede rum, som 3.000 mænd levede i under krigen. Se også den enestående samling af uniformer og krigsmateriel.
Guide: Museumsinspektør Jens Andersen / www.museumscenterhanstholm.
PS: Her skal vi være 2 hold ellers får vi ikke noget ud af det.
Kl. 18.00 – 20.00: Lejrchefens Grillbuffet (NB: Grillen slukker kl. 19.00)
Så er der kød, kød og atter kød på grillen. Prøv ”Bents Gode Ben”og ”Hanstholmer-Hakkedrenge”. Vi griller selvfølgelig også kylling og pølser. Hertil brød, to slags kartofler og salatbar. Spis til du revner – eller til du skammer dig! Slut af med en kop kaffe eller te.
Søndag:
Kl. 08.30 – 10.00: Byens bedste brunch
Stå op til en lækker søndagsbrunch i Restaurant Terrassen. Vi serverer lejrchefens friskbagte rundstykker, pålæg, ost, scrambled eggs med pølser og bacon, amerikanske pandekager med sirup, kaffe, te og juice.
Kl. 10.00: Lær at finde rav
Næsten alle, der går langs Vesterhavet, har prøvet at lede efter rav uden at finde noget. Hvis du er en af dem, er denne tur lige noget for dig. Du kan høre mere om rav og lære hvor og hvornår, det er godt at gå på jagt efter ”žnordens guld“ Turen er en kombination af læring og praktik.
Guide: Rutineret ravfinder Gudde Lauersen
Kl. 12.00: Tjek ud og tak for denne gang